23/12/2025
Midt i juletravlheden blev vi forleden mindet om, hvad julen egentlig handler om; at dele oplevelser, sprede smil og give lidt ekstra, når man kan. Vi modtog nemlig en hjertevarm besked, som vi simpelthen måtte dele med jer:
“Hej med jer.
Vi fik lækkert mad ved jer, da I havde en madbod på Marinaen Live i Kolding d. 30. august 2025 – heriblandt jeres pommes frites med krydderi.
Jeg havde min gravide veninde med, og hun spiste fire bakker pommes og kan ikke glemme dem. Hun snakker om dem hele tiden 😂
Hun skal nu snart på barsel, og jeg tænker, om jeg kan give hende jeres pommes krydderi i barselsgave? Er det muligt at købe en portion af jeres krydderi til en sød cravende gravid kvinde? 😅”
Ovenpå sådan en hjertevarm besked sørgede vi selvfølgelig for, at den kommende mor fik vores hjemmelavede pommes frites-krydderi med under juletræet inden sin barsel 🎁🎄
Vi vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og vi håber at se jer alle på landets festivaler i det nye år til flere gode oplevelser, smil og lækker mad ✨