17/06/2026
Fiskeriet fangede mig fra dag et, og det eneste, jeg lavede i folkeskolen, var at sidde og tegne fiskekuttere – det var det, der interesserede mig, og der har som sådan aldrig været andet.
Det kom også til udtryk, da jeg startede på fiskeriskolen. Jeg gik fra at have dårlige karakterer i folkeskolen til at komme i toppen af klassen.
Jeg hedder Frederik Christian Holm Møller, er 28 år gammel og født og opvokset på Bornholm, hvor jeg ville have været 8. generationsfisker fra fiskerlejet i Aarsdale.
Men efter torskefiskeriet lukkede i Østersøen i 2019, er jeg endt i Gilleleje. Her fisker jeg med min fars båd, R 165 Vega, og bor med min kone og vores børn.
Jeg har aldrig forestillet mig andet end, at jeg skulle være fisker, og det er nok den traditionelle fortælling om, at min far var fisker, og hans far var fisker, og sådan har det været gennem otte generationer. Så havnen var jo en naturlig legeplads for mig som barn, hvor jeg også fiskede fra en jolle og før det fra en tømmerflåde.
Det har hele tiden været mit mål, at når jeg gik ud af 9. klasse, så skulle jeg ud at fiske så hurtigt som muligt. Det kom jeg også, og det har jeg ikke fortrudt en eneste dag.
Mine drømme inden for fiskeriet har ændret sig gennem tiden. Da jeg var yngre, ville jeg gerne, at det skulle være stort og voldsomt, men nu synes jeg faktisk, at det er meget rart at have et mindre enmandsfartøj, fordi man bestemmer mere selv ikke er lige så afhængig af at være på havet hele tiden.
En af de store fordele ved et mindre fartøj, der fisker mest kystnært, er jo også, at jeg har mulighed for at komme hjem og være en del af mine børns hverdag. Det er nok den største og vigtigste grund til, at jeg er så glad for at sejle med et mindre fartøj som Vega.
Min far købte Vega af sin far, og min drøm er, at jeg kan få lov til at købe den af min far. Jeg er jo opvokset på det skib her, og det er absolut meningen, at jeg skal overtage det på et tidspunkt. Den skal nok blive min en dag, selvfølgelig bliver den det.
Noget af det bedste ved at være fisker er at sejle ud af havnen og vide, at nu skal jeg kun koncentrere mig om at fiske, og man kan næsten sige, at når jeg kommer på havet, så slapper jeg af, selvom det lyder mærkeligt, for det er jo også hårdt fysisk arbejde.
Og så er der også spændingen og adrenalinen i, hvad man ender med at fange, og hvor meget man så tjener. Det er heldigvis sjældent, at jeg har oplevet en måned, hvor jeg ikke har kunnet tjene til de faste udgifter, og så længe jeg kan det, så er det fint. Jeg er ikke ude på at blive millionær af det her.
Den bedste oplevelse på havet, var dengang Mathilde, som er min kone i dag, og jeg begyndte at se hinanden. Jeg spurgte hende, om hun ville med ud at fiske her i Gilleleje. Det ville hun gerne. Det var den bedste tur på havet, jeg har haft, og helt sikkert den bedste fangst.
Jeg håber selvfølgelig på et dansk fiskeri, der består, men det er svært at spå om fremtiden rent politisk, for der er godt nok sket meget de seneste år.
Fiskeriet bliver aldrig, som det har været engang – der er aldrig noget, der bliver, som det var engang, men jeg håber virkelig, at vi i fremtiden kan få lov til at fiske noget mere varieret, så vi fortsat kan bidrage med de gode råvarer, som vi gør i dag.
Vi fiskere vil i hvert fald gøre, hvad vi kan for at følge med tiden, men vilkårene skal også være der til, at vi kan gøre det.
I løbet af sommeren sætter Fiskeri Tidende fokus på de unge fiskere gennem en række opslag. Næste uge kan du møde Magnus Vinther Thomsen fra Strandby.
