19/10/2026
Kære gæster, venner og bekendte 💙
Efteråret rusker i Sønderho, og det betyder, at sæsonen så småt går på hæld 🍂🍁
Og hvilken sæson, det har været!
Travlhed i køkkenet, koncerter, nye retter, foredrag, Sønderhodag, kunstfestival og alt det spontane, der er opstået undervejs.
Sønderhoningdans mellem borde og stole. En eftermiddagsøl i solen, der blev til aftensmad med venner. Fødselsdage og dage, hvor der er blevet taget afsked.
Vi har grinet med jer, og vi er så taknemmelige for, at vi endnu en sæson har fået lov til at danne rammerne om jeres minder fra Sønderho - i både regn og sol ☀️🌧️
Nu skruer vi lidt ned for blusset og holder lukket resten af oktober og november - med undtagelse af private selskaber og tre arrangementer, som vi glæder os meget til.
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen:
🦆 10. november kl. 18.30: Mortensaften
🎶 15. november kl. 15.00: Koncert med Kristian Bugge Trio
🎄 27. november: Årets julefrokost
Mere information følger 💙
… og så glæder vi os til at åbne mere op igen i december. For hvilket bedre sted at komme i julestemning end i Sønderho? 🎄
Tak for endnu en dejlig sæson. Vi glæder os til at se jer igen 💙