17/05/2026
“Udstilling frem i lyset” Røde Kors Caféen
Der er fernisering tirsdag d. 19. Maj kl.17.00 til 19.00
Om mit arbejde
Mit daglige arbejde som sprogkonsulent på UC-plus i Ringkøbing-Skjern kommune består hovedsageligt af at undervise voksne mennesker fra hele verden i dansk. Sprog- og kulturformidlingen er med til at klæde kursisterne på til at blive en del af det danske samfund som nytilkomne borgere i kommunen. Jeg implementerer mine personlige livs-og arbejdserfaringer i min daglige undervisning, da jeg selv kom til Danmark i starten af 90-erne.
Tidligere i år havde jeg fokus på temaet ”fritid og hobby” på et af mine hold; så skete der noget helt særligt. Åbenbart var jeg kommet til at røre ved noget, som viste sig at have en meget større indvirkning end jeg i forvejen havde regnet med.
Min mange års erfaring som billedkunstlærer kom i spil. At bruge kreativitet til at give et æstetik udtryk for opfattelse og fortolkning af relations-og samfundsrelaterede emner, betyder meget for trivsel i almindelighed. At kreativitetens betydning for voksne mennesker, som af forskellige grunde er startet forfra med at finde vej i et nyt samfund, viste sig at stikke muligvis endnu dybere.
Værkerne
Vedkommende kursister præsenterede forskellige kreative beskæftigelser og fremlagde eksempler på personlige værker. At de færreste borgere er klar over hvilke interessante og smukke håndlavede udtryk der faktisk gemmer sig, skyldes muligvis de nytilkomnes mangel på netværk, en vis anonymitet i dagligdagen og måske en form for usynlighed grundet arbejdspladserne.
Udstilling ”Frem i lyset”
Det var her, min idé opstod. Jeg ønsker disse værker frem i lyset for at præsentere dem for så mange mennesker som muligt og dermed vise hvem de nytilkomne borgere også er! Dette er selvfølgelig med kursisternes samtykke.
Jeg ønsker værkerne i det offentlige rum for at gøre udstillingen nemt tilgængelig. Udstillingen bliver en vandreudstilling med fernisering d. 14. januar 2026 kl. 17.00 på UC-plus. Udstillingen flyttes herefter til Videbæk Bibliotek, Skjern Bibliotek og afsluttes hos UCplus’ samarbejdspartner Røde Kors Ringkøbing på Caféen i Østergade til sommer 2026.
Mirjam de Vries – arrangør ”Frem i lyset”
Kunstnerne er:
Anatolii - foto
Mariana - sæbeblomster
Nataliia K.- akryl
Nataliia S. - digt
Nina - linoleumstryk
Olga - drivtømmer