27/12/2025
Kære gæster af Seyer - Restaurant & Vinbar
Vi er gået på en tiltrængt juleferie og vi må desværre meddele at vi IKKE åbner igen når kalenderen siger 2026.
Vi har været utrolig glade for den modtagelse I alle har givet os og alt den ros vi har fået med på vejen - den har betydet alverden for os. Et ydmygt tak!
Vi er i vores korte levetid blevet nomineret i både “Best Of Odense” og SmagOdense i kategorien årets nykommer. Det er vi utrolig stolte af!
Vi har fra dag 1 haft et brændende ønske om at leverer et produkt som var anderledes, nytænkende og med kant. Både i vores design, i valget af vores vine og smagene på tallerkenen. Det synes vi, at vi er lykkedes med og vi kan se os selv i øjnene og sige at vi fulgte vores drømme og ideer.
Desværre må vi konstatere at vi ikke længere kan se vi kan lave en bæredygtigt forretning på sigt.
Vi er alle berørte og kede af situationen men det kunne ikke være anderledes. Vi beklager alle de gener det gir for de berørte, og samtidig takker vi for en enorm støtte I alle har givet os.
Alt fra vores fantastiske personale, udlejer, leverandører, partner mv. skal alle have en kæmpe tak for troen på projektet og tålmodigheden, jeres støtte har rørt os dybt, men det stopper desværre her.
Vi håber vi efterlader et aftryk af, at vi gjorde et forsøg på at skabe et nyt og anderledes sted med stor personlighed og kant. Det var desværre bare ikke nok.
Alt det bedste - og endnu en stor tak.
Claus og Per