10/06/2026
Sig hej til to af vores nye ansigter på G.A.S.A. 👋
Vi er glade for at kunne byde velkommen til både vores nye Venue Chef, Lasse Lomborg Winkler, og vores nye Køkkenchef, Peter Kähler.
Lasse kommer med mere end 12 års erfaring fra kultur- og oplevelsesbranchen, hvor han har arbejdet med alt fra koncerter og events til konceptudvikling og publikumsoplevelser. På G.A.S.A. skal han være med til at videreudvikle huset som et levende venue med fokus på stærke oplevelser og arrangementer, der samler mennesker ✨
Peter er tiltrådt som køkkenchef og er flyttet til Fyn med sin familie efter mange år i den københavnske restaurantscene. Han er uddannet gastronom fra den klassiske franske bistro Pastis og har efterfølgende arbejdet på blandt andet Fishmarket, Pastis og Cantina. Peter ser frem til at sætte sit præg på gastronomien på G.A.S.A. og bidrage til de mange forskellige arrangementer, G.A.S.A. danner ramme om 👨🍳
Fælles for dem begge er en passion for gode oplevelser, høj kvalitet og mennesker – værdier som passer perfekt ind på G.A.S.A.!
Vi glæder os til rejsen sammen og håber, I vil tage godt imod dem.