No 1 har sin egen personlighed: Lokal, ordentlig, ligetil og en uhøjtidelig stemning med ambitioner om kvalitet i alt, hvad vi serverer. No 1 ligger på det hyggelige Lilletorv i Nykøbings gågade. Vi har udeservering i eftermiddags- og aftensolen, når vejret vil det - og indenfor i hyggelige og uformelle rammer. Her kan man få serveret et godt glas vin, slukke tørsten i en af vores specialøl eller fadøl, drikke en kop kaffe og spise hjemmebagt kage eller indtage et veltilberedt måltid. Vores afsæt er de franske café- og bistrotraditioner med afstikkere til andre europæiske køkkener. Menuen skifter med sæsonen, hvor råvarer fra vores lokale spisekammer inspirerer os til enkle retter med stor fokus på velsmag. Dagens gang på No 1: Til frokost serverer vi caféklassikere. Eftermiddagen byder på hjemmelavet kage og sødt. Om aftenen tilbyder vi menu eller a la carte - fisk, skaldyr, kød og en vegetarret. Vinkortet afspejler vores ambition om at servere gode vine, der passer til maden.