06/09/2026
Denne weekend stod på klubmesterskab 2026 i Næstved Golfklub, hvor klubbens allerbedste spillere skulle findes.
Og klubmesterskabet 2026 blev et klubmesterskab med en masse ændringer og tilpasninger
Der bliver både spillet i en åben række for herrer og en åben række for damer, hvor den absolut bedste spiller vinder, og derudover i rækker der er aldersinddelt, for at finde den bedste spiller i forskellige aldersgrupper.
Lørdagens vejrudsigt forvarslede regn og torden, men ingen havde forudset at himlen ville åbne sig i regn, bulder og lyn så hurtigt.
Første bold stod midt på 9. fairway, da de første lyn brød igennem og spillet blev afbrudt.
Dette fortsatte med bulder og lyn i en times tid og desuden en regn i kæmpestore mængder, hvilket medførte at banen var blevet så våd at spillet ikke kunne fortsætte.
Derfor blev lørdagens runde stoppet, med fortsættelse om søndagen.
Normalt spilles klubmesterskabet med 2 runder for alle de aldersinddelte rækker og 3 runder for de åbne rækker.
Dette kunne dog ikke lade sig gøre i år grundet vejret, og de åbne rækker blev derfor kortet ned til 2 runder, og de aldersinddelte rækker måtte nøjes med en enkelt runde i årets klubmesterskab.
Søndag morgen kl. 8:20 fortsatte de åbne rækker fra deres markeringer da spillet blev fløjtet af grundet lyn og torden, og de aldersinddelte rækker fik nulstillet deres runde og startede ud fra 1. tee.
To af rækkerne blev så tæt så de endte med omspil på hul 1.
Vinderne af Næstved Golfklubs Klubmesterskab 2026 blev:
Junior pige: Amanda Andersen
Junior dreng: Zacharias Mejer (efter omspil mod Sebastian Opiola)
Herre: Matti Røhmer Olsen (efter omspil mod Sebastian Lohmann)
Midage herre: Markus Wellemberg
Midage dame: Maria Gudmansen
Senior herre: Flemming Wagner
Senior dame: Jeanette Hemmingsen
Veteran herre: Peter Andersen
Veteran dame: Pia Romme Rasmussen
Superveteran herre: Henrik Frederiksen
Superveteran dame: Eva Jensen
Åben række dame: Maria Gudmansen
Åben række herre: Markus Wellemberg
Kæmpestort tillykke til alle spillere, tak til Tom, Thomas og Joan i Turneringsudvalget og tak til Henrik og resten af greenkeeperstaben for at have sat en flot bane op.
Ud over klubmesterskab i egen klub, blev der også spillet DM i Slagspil i Simon's Golfklub.
Fra Næstved Golfklub havde vi Alexander Frances og Magnus Rud med, der måtte gå hjem med henholdsvis en T10. og T14 plads ud af et felt på 95 spillere.