Holstebro Søpark

Rutevejledning Website

Holstebro Søpark Holstebro Søpark er et hyggeligt sted i Mejdal, hvor natur og fællesskab går hånd i hånd.

Nyd god kaffe fra Coffee Collective, økologisk is fra Hansens Is, pool- og legepladsoplevelser samt fællesspisning og events for alle aldre.

12/10/2026

🏆 HJÆLP OS MED AT VINDE ERHVERVSPRISEN 2026! 🏆

Vi er blevet nomineret til Erhvervsprisen i Holstebro i kategorien Innovation, og det er vi utrolig stolte af! 🤩

Men for at nå hele vejen til tops, har vi brug for JERES hjælp!

Vi håber derfor, at I vil bruge et øjeblik på at stemme på os.
Hver eneste stemme betyder rigtig meget! ❤️

Stem på os her: https://erhvervsforumholstebro.dk/stem-paa-de-nominerede-erhvervskulturpriserne-2026/

Tusind tak for jeres opbakning og støtte!

06/10/2026

🍂 Efteråret er for alvor skudt i gang 🍁

Rundt omkring på campingpladsen begynder de smukke efterårsfarver at bryde frem, og der har sænket sig en helt særlig ro over pladsen.

Efter en travl og meget velbesøgt sommer begynder vi så småt at sænke skuldrene. Nu står den på lidt oprydning, vedligeholdelse og klargøring, så pladsen kan stå flot og klar til den kommende vintersæson, hvor vi har åbent for vores hytter og, som noget helt nyt, også byder autocampere velkommen.

Nu skal vi nyde roen, årstiden og alle de fine farver, som efteråret bringer med sig.

Her får I en lille video fra pladsen, hvor efterårsstemningen for alvor har gjort sit indtog 🤎

02/10/2026

🎉 VI ER NOMINERET TIL INNOVATIONSPRISEN 2026!
Det er vi ret glade for 😊
Sidste år valgte vi at stå på egne ben med Holstebro Søpark. Siden da er der sket en del – og vi har nok heller ikke været bange for at prøve nye ting af undervejs.
Vi har bygget nye hytter, moderniseret pladsen og arbejdet på at gøre Holstebro Søpark til mere end bare et sted, man overnatter.
Derfor har vi åbnet pladsen mere op for lokalområdet. Vi har haft fællesspisning, arrangementer og aktiviteter – og i år er Ælt Mikrobageri også rykket ind.
Nogle idéer har været planlagt længe. Andre er nok mere opstået ud fra et: “Det kunne da være fedt – skal vi ikke bare prøve?” 😄

Vi er samtidig kommet i fornemt selskab med to stærke kandidater, så alene det at være blandt de tre nominerede er vi rigtig glade for 🙌
Nu er der åbnet for den offentlige afstemning, og hvis du synes, Holstebro Søpark fortjener en stemme, bliver vi selvfølgelig rigtig glade ❤️
👉 Stem på Holstebro Søpark her: https://erhvervsforumholstebro.dk/stem-paa-de-nominerede-erhvervskulturpriserne-2026/
Tak til alle jer, der besøger os, bruger pladsen og bakker op, når vi finder på noget nyt.

17/09/2026

💪 Gratis træning under dit ophold
alt hvad du behøver, er lige rundt om hjørnet

Vi har indgået et samarbejde med Mejdal Hallen Sportscenter, så du som gæst på campingpladsen kan træne helt gratis under dit ophold 🏋️

Du skal blot hente en brik i receptionen, så kan du selv låse dig ind og benytte motionscentret. Her finder du blandt andet løbebånd, vægte og alt det, du har brug for til en god træning.

Motionscentret ligger kun:
🚗 3 minutter i bil
🚲 5 minutter på cykel
🚶 Cirka 15 minutters gang fra campingpladsen

Og når træningen er overstået, ligger Brugsen også lige i nærheden.
Faktisk kun cirka 250 meter fra campingpladsen 🛒

Så bare fordi du holder ferie, behøver træningen ikke også at gøre det 😉

15/09/2026

Hvad vil det egentlig sige at have en sæsonplads?
Vi møder mange spørgsmål - og også et par myter - om livet som fastligger.

Er det kun for pensionister? Skal man være social? Må man have gæster og overnattende? Må man have hund med? Og skal man ligge i et bestemt fastliggerområde?

Vi tager nogle af de mest almindelige spørgsmål i videoen 👆

Sæsonpladser for 2027 er åbne for booking.

05/09/2026

🤭 Ingen har spurgt… men nu gør vi det alligevel!

I forbindelse med vores nye hytteprojekt manglede vi noget flot og farverigt til væggene. Og når man nu er grafisk uddannet, hvorfor så ikke gøre projektet lidt mere besværligt og designe det hele selv? 🎨

Det er der kommet en række helt særlige plakater ud af med motiver fra lokalområdet. Blandt andet:
𝐓𝐯𝐢𝐬 𝐌ø𝐥𝐥𝐞
𝐌𝐚𝐫𝐞𝐧
𝐁𝐨𝐦𝐡𝐮𝐬𝐞𝐭
𝐒𝐭𝐮𝐛𝐦ø𝐥𝐥𝐞𝐧 𝐟𝐫𝐚 𝐇𝐣𝐞𝐫𝐥 𝐇𝐞𝐝𝐞

Plakaterne skal selvfølgelig op og pynte i vores hytter, men nu leger vi lige, at du spørger:

“Kan man købe dem?”

Ja, det kan man faktisk! 😍

De koster 500 kr. pr. stk., og du kan bestille dem ved at sende os en besked her på Facebook eller Instagram.

03/09/2026

🌿 Vores største flex? Det må være naturen lige uden for døren! 💧

Når du ankommer hos os, er der ingen tvivl om, hvad der gør vores campingplads helt særlig. Vandkraftsøen og den smukke natur omkring os inviterer til både eventyr, motion og afslapning.

Tag en gåtur, løbetur eller cykeltur rundt om søen, eller oplev naturen fra vandsiden i en af vores kanoer 🛶

Mangler du inspiration til, hvad du skal opleve under dit ophold? Så kig forbi receptionen. Vi deler gerne vores bedste anbefalinger.

Det er altid et hit, og det bedste af det hele er, at søen kan opleves i næsten al slags vejr ☀️🌦️

Hvordan vil du helst opleve søen, til fods, på cykel eller i en kano? 🌿

30/08/2026

Når én sæson slutter, starter en ny 🍂

Når vi efter efterårsferien lukker ned for den almindelige campingsæson, plejer det også at betyde tak for i år.

Men ikke i år.
For når bommen lukker for den traditionelle campingsæson, starter vi nemlig en helt ny sæson på Holstebro Søpark.

For første gang holder vi vinteråbent for autocampere og i vores hytter 🚐🏡

Så selvom dagene bliver kortere, temperaturen falder, og vejret måske kræver en ekstra trøje, er der stadig mulighed for en overnatning ved Vandkraftsøen.

Vi glæder os faktisk ret meget til at opleve vores lille sted på en helt ny årstid.

Efterår og vinter - vi er klar.

27/08/2026

Der bliver arbejdet for udsigten! 🌳

Jonas og Rasmus har brugt mange dage på at fælde træer og skabe mere luft omkring området, så både vi og vores campister kan få en endnu bedre udsigt ned til søen 😍 Samtidig får skovbunden mere lys, så flere træer kan skyde op og skabe nyt liv i området 🌱

Søen er nemlig en af vores flotteste attraktioner, og den er ikke kun smuk at kigge på. Her har du også mulighed for at leje en kano og tage en hyggelig tur rundt på vandet 🛶🌿

Vi glæder os til, at endnu flere kan nyde den skønne udsigt fremover 💚

25/08/2026

Har I morgenbrød?

Nok et af de spørgsmål, vi får allermest og svaret er heldigvis JA!

Faktisk har vi vores helt eget mikrobageri lige her på campingpladsen.

Mød Louise fra mikrobageri, hun står bag det lækre, hjemmebagte brød, som du kan få fingrene i torsdag, fredag og lørdag fra kl. 7.30 🤩

I videoen fortæller Louise lidt mere om Ælt og hvad du kan glæde dig til.

Du finder bageriet lige forbi receptionen. Ellers kan du bare følge duften… den plejer at vise vej.

Adresse

Birkevej 25
Mejdal
7500

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00
Lørdag 09:00 - 16:00
Søndag 09:00 - 16:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Holstebro Søpark offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Kategori