02/10/2026
Er du uddannet elektriker, og trives du med en skiftende arbejdsdag? Arbejder du godt både alene og i teams? Hvis du også synes, det er spændende at udskifte gamle installationer, så har vi lige jobbet til dig.
RENOVERINGER AF KØBENHAVNS KLASSISKE EJENDOMME
Jeudan søger uddannet elektriker til forskellige opgaver i forbindelse med ombygning, renovering og istandsættelse af vores ca. 200 ejendomme, primært i det centrale København. Her udfører vi primært
renoveringsopgaver på klassiske og historiske ejendomme, hvor elinstallationerne ofte udskiftes og opgraderes til moderne standarder.
MULIGHED FOR FAGLIG UDVIKLING
Ud over traditionelle bolig- og kontorinstallationer arbejder vi også med ABA- og ADK-anlæg, som i stigende omfang bliver etableret på vores ejendomme. Der er derfor gode muligheder for faglig udvikling og specialisering indenfor disse områder, hvis det har din interesse. Du bliver en del af afdelingen Produktion EL, som har et tæt samarbejde med vores projektafdeling, der i fællesskab med resten af organisationen ombygger og renoverer vores ejendomme.
DU PASSER PERFEKT IND, HVIS DU:
✅ Er fagligt stærk
✅ Går op i at løse dine opgaver godt
✅ Er pligtopfyldende, mødestabil og har et godt humør
✅ Arbejder sikkert og effektivt
✅ Er god både i teams og alene
Et gyldigt svendebrev og en ren straffeattest er et krav. Koncernsproget i Jeudan er dansk.
HVAD KAN DU FORVENTE
En fuldtidsstilling i en spændende virksomhed med en masse kolleger fra alle typer faggrupper og baggrunde. Arbejdstid i tidsrummet kl. 6.30-15.00 i alle hverdage. Ejendommene er primært placeret i København – men der kan også forekomme opgaver på ejendomme i omkringliggende områder.
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Vi har dejligt travlt i Jeudan, så vi håber på at få stillingen besat snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige til jobbet. Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til projektkoordinator Anders Bachmann på 4199 7590.
Vi glæder os til at høre fra dig