26/05/2020
Så er det endelig blevet tid til årets første pizza buffet i Andelssamfundet i Hjortshøj. Jeg har ventet på at vejret ville vise sig fra sin venlige side og så har jeg også og ikke mindst ventet på at cafeer og restaurationer igen må åbne. Det ser ud som om begge dele vil lykkes nu på fredag, så derfor slår vi til!
Sådan kommer det til at foregå: Udendørs pizza buffet fredag 29 maj på græsplænen foran Petersborg mellem 17,30 og 20.00. Alle skal tilmeldes via sms på 20952800 hvor I skriver hvor mange gæster I kommer: Husk forsamlings reglerne: højst 10 personer i et selskab. Vi sørger for at have et bord klar til jer ved ankomst. For bedst mulig betjening vil vi gerne have halvdelen af gæsterne til at komme mellem 17,30 og 18,30 og den anden halvdel mellem 18,30 og 19,30. Skriv derfor hvad tid I ønsker at komme, og om vi evt lige må flytte lidt på jeres ankomst tid. Vi laver et buffet bord hvorfra vi vil sørge for at betjene jer, indtil I alle er mætte.
Tilmelding: først til mølle, når der er udsolgt siger vi stop.
Pris: 100,- børn under 12 år 50,- som først betales ved ankomst: kontant eller mobile pay.
Der vil kunne købes rød eller hvidvin fra Høkeren, 69,- flaske. Samt div. vand.
Der vil også kunne købes is og kaffe fra isvognen som vil være åben til kl. 20.00.
Der loves flot vejr, husk dog en varm trøje. I tilfælde af regn har vi mulighed for at rykke indendørs.
Endeligt, og med al mulige forbehold i disse uforudsigelige tider, har vi sat os på 2 andre datoer: 24 juli og 7 august. Vi prøver at finde en dato i juni og vender tilbage med den.