17/07/2026
BAR MLECZNY – Pop-up med østeuropæisk vin og mad
Lørdag den 25. og søndag den 26. juli fra kl. 12 til 19 begge dage.
I den kommende weekend har vi inviteret Theis fra Kork Vinhandel () og Ela fra Vin de Pologne () til at præsentere nogle af deres fantastiske bulgarske og polske vine og fortælle om den moderne vinproduktion i Østeuropa.
Theis begyndte at importere naturvine fra Bulgarien, efter at han var blevet imponeret af dem under en rejse i landet. Det, der startede som en hobby, udviklede sig hurtigt til noget mere seriøst, og han har opbygget en portefølje af fremragende producenter fra regionen. Hans partner, Ela, der oprindeligt er fra Polen, har længe haft en stor passion for vin. Efter at være flyttet til Danmark – og efter at have opdaget, hvor stort et univers naturvin udgør her – besluttede hun at starte sin egen lille import af vine og cider for at præsentere danskerne for dygtige polske vinmagere, der arbejder med minimal indgriben.
Parret, der mødte hinanden til en vinfestival, fortæller: ”Vores mission er at udbrede kendskabet til østeuropæiske vine i Danmark. Vi ønsker at bringe vine hjem, som folk ikke er vant til at drikke – primært fra mindre, dedikerede producenter, der arbejder med lokale, oprindelige druesorter.”
På lørdag sammensætter vi en helt særlig østeuropæisk barmenu med klassikere fra de berømte bar mleczny – såkaldte "mælkebarer", der oprindeligt var kommunistiske kantiner, hvor lavindkomstgrupper kunne spise ude. Menuen byder på retter som Lozovi Sarmi (fyldte vinblade), Chłodnik (kold rødbedesuppe med dild og kogte æg), Banitsa (bulgarsk oste-börek) og Pierogi Ruskie (dumplings med kartoffel og ost, serveret med stegte løg, smeltet smør og smetana).
Søndagen står i den bulgarske grillkulturs tegn, hvor vi serverer kyufte, shopska-salat, pommes frites og lyutenitsa – krydrede kødboller af okse- og lammekød, salat med tomat, agurk og feta, pommes frites samt en relish af bagte tomater og peberfrugt.
Bemærk venligst, at begge arrangementer fungerer efter først-til-mølle-princippet uden krav om reservation, og at vi har et begrænset antal portioner mad begge dage.