28/09/2026
Fredagsjazz d. 2. oktober kl. 19.00 - Der er 34 tilmeldte nu, der er 6 pladser tilbage. Del gerne
Hot Club Gypsy trio er et orkester med fokus på den klassiske gypsy jazz kendt fra 1930’ernes Paris. Der venter publikum en musikalsk oplevelse fra øverste hylde, når orkestret trækker tråde til Montmartres romantiske spillesteder i den gyldne jazzperiode.
Bandet ledes af to særdeles kompetente guitarister indenfor genren, nemlig Morten Thomassen og Kasper Hollesen. Med udgangspunkt i Django Reinhardts karakteristiske guitarspil præsenterer de numre som Minor Swing og Douce Ambiance. Men også populære standards fra den amerikanske sangbog som f.eks. Cheek to Cheek og How High the Moon. De akkompagneres af Torben Kaas, kontrabas/vokal.
Inden Jazz er der fællesspisning kl. 18 hvor der serveres Kylling i karry med ris og salat - pris kr. 90,-. Der skal bestilles bord.
Bestil bord på mail:
[email protected]
opgiv navn - tlf. nr. - mail - antal personer.