18/10/2026
Så har jeg faktisk allerede slået masker op til mit næste "verdens nemmeste tørklæde" i minkgarn fv. 37.
Som I ved, har jeg altid sådan ét tørklæde på pinden, fordi det er så nemt at have under armen, hvis jeg skal i byen, i biografen, på køretur, eller blot trænger til at sidde og tænke på absolut ingenting.
Jeg skal strikke: *slå om, ret pinden ud* - gentag *-*
Så det kræver faktisk ikke engang at jeg er vågen, for at strikke dette tørklæde, og det absolut fedeste ved dette projekt, er resultatet. For når man er færdig med dette "ikke-tænke-projekt" som vi alle kan finde ud af, så har man et tørklæde i topklasse luksus blødhed, og de fleste bliver så overrasket over, hvor lækkert det er at have på.
Garnet er minkuld, cashmere, uld og viskose og der indeholder hele 300 m pr. 50 g.
Det koster kr. 145,- pr ngl, men du skal kun bruge 1 eller 2 ngl i alt, og opskriften er gratis på min webshop.
Godmorgen og god strikkesøndag.
______