10/10/2017
CPH JAZZ TRIO er oktobers tilbud i Mad mm i FolkeCaféen torsdag d. 12. oktober
Lasse Funch, som har trådt sine barnesko sammen med sine forældre Anette og Morten i Folkemusikhuset i Fensmark, vender for en aften tilbage med sine trommer og med sine jævnaldrende musikalske legekammerater i form af CPH Jazz Trio.
CPH JAZZ TRIO spiller en rytmisk og harmonisk raffineret jazzmusik, hvor inspirationen er hentet fra såvel 50'ernes jazzscene som fra den moderne New Yorker-jazzgenre. Trioen leverer også spændende originalarrangementer af jazzens standardrepertoire. Musikken er let og stemningsfuld, men udfordrer også det lyttende publikum, der har øre for denne smukke genres musikalske farvepalet.
I oktober spiller trioen en række koncerter med den i Fensmark bosiddende tenorsaxofonist Thomas Agergaard. Det er et spændende jazzdialogisk møde mellem to generationer, der sammen vil udforske musikken.
CPH JAZZ TRIO består af
Thomas Agergaard - Tenorsaxofon
Pelle von Büllow - Guitar
Anders Fjeldsted - Kontrabas
Lasse Funch - Trommer
Koncert kl 19.30; entré 70 kr
Fællesspisning kl 18.30; 30 kr med tilmelding på 5117 4795
FolkeCaféen åbner døre og bar fra kl 18.
OBS: Pga af kloakarbejder på Holmegaardsvej er det kun muligt at køre i bil til Folkemusikhuset fra SuperBrugs-siden.
Adressen er som vanligt Folkemusikhuset, Holmegaardsvej 56, Fensmark.
--
John Lauritzen
Bakkevej 12 Fensmark
4684 Holmegaard
Mobil 5117 4795