Gadens Stemmer

Gadens Stemmer Spændende og anderledes byvandringer i København, Aalborg, Odense, og Vejle. I 2022 havde vi 19.000 gæster med Gadens Stemmer.
(924)

Din guide belyser samfundets skyggesider og fortæller om hjemløshed, kriminalitet, stofmisbrug og psykisk sårbarhed. Vi skaber lønnet og meningsfuld til guiden og vores gæster får indsigt i et liv, som de færreste kan forestille sig. Du kan opleve Gadens Stemmer i København, Odense, Esbjerg, Vejle og Faxe.

⭐ TAK FOR DENNE GANG, PHILIP ⭐For fire år siden trådte Philip for første gang ind ad døren hos Gadens Stemmer. Han så no...
22/09/2026

⭐ TAK FOR DENNE GANG, PHILIP ⭐

For fire år siden trådte Philip for første gang ind ad døren hos Gadens Stemmer. Han så noget anderledes ud end på billederne her – 25 kilo lettere, med nakken dukket og blikket i gulvet under hele den første samtale.

Men det blev hurtigt tydeligt, at Philip havde en mission: han ville bruge sine hårdt tjente livserfaringer til at gøre en forskel – for sig selv og for andre.

Den mission har han foldet ud med stor dedikation. Når han omhyggeligt har finpudset sin byvandring. Når han har hjulpet en ny kollega godt i gang. Og når han har grebet nye udfordringer.

Med 266 byvandringer – på både dansk og engelsk, for unge såvel som ældre – har han sat sit tydelige præg. Da Gadens Stemmer vandt Danish Diversity Awards i 2024, holdt Philip tale i Industriens Hus foran 600 mennesker, og flere stod med våde øjne, da han var færdig.

I 2025 var han med på Bornholm til Folkemødet, hvor han gjorde stort indtryk med sin mini-byvandring. Samme år blev han en af de tre guider, der fik en flise på Gadens Stemmers Walk of Fame på Istedgade.

Philip har udviklet sig helt vildt på bare fire år - og er som person meget ydmyg og taknemmelig for de gode ting, der er kommet hans vej. Han siger selv:

"Jeg er så glad for, at jeg greb muligheden i Gadens Stemmer. Der er ingen tvivl om, at det at have fortalt min historie er en af grundene til, at jeg kan stå her i dag."

I dag læser Philip social- og specialpædagogik og er færdiguddannet om et års tid.

Vi er mega stolte af dig og din rejse, Philip – og vi glæder os til at følge med fra sidelinjen. De mennesker og den arbejdsplads, der i fremtiden får fornøjelsen af dig, er meget heldige.

🎉 500 byvandringer – tillykke, John! 🎉I dag har vi noget helt særligt at fejre: John har i dag gennemført sin byvandring...
17/09/2026

🎉 500 byvandringer – tillykke, John! 🎉
I dag har vi noget helt særligt at fejre: John har i dag gennemført sin byvandring nummer 500! 👏

Det hele startede for 9 år siden, den 7. september 2017, hvor John gik sin allerførste byvandring for Gadens Stemmer. Siden da har han delt sine historier, sine barske erfaringer og sine ærlige perspektiver med utallige mennesker – og hver eneste gang har han gjort det med samme engagement og hjerte.

John er meget mere end sine 500 byvandringer! Han er en kulturbærer, som tager godt imod nye guider, byder ind med gode idéer, og med sin varme og åbenhed er han en fantastisk ambassadør for Gadens Stemmer – både på gaden og bag kulisserne.

Tak, John – for din vedholdenhed, dit gåpåmod og for alt det, du giver videre til både publikum og kolleger. Vi glæder os til dine fremtidige byvandringer! Og ser frem til at fejre dig igen, når du har rundet 1000 😉

10/09/2026

En opvækst uden kærlig kontakt kan føre til dybe følelsesmæssige konsekvenser og præge et menneske langt ind i voksenlivet.

Tag på byvandring med André, hvor han fortæller om jagten på den anerkendelse, han aldrig fik som barn, og hvorfor han har været nødt til at gå langt for at overleve og være en del af et fællesskab.

Book turen her:
https://www.gadensstemmer.dk/ture

𝗧𝗼 𝗻𝘆𝗲 𝗺𝗼𝗱𝗶𝗴𝗲 𝗴𝘂𝗶𝗱𝗲𝗿!🌟 𝗢𝗦𝗞𝗔𝗥 Jeg fortæller om en opvækst, hvor jeg brugte computerspil, alkohol, hash og kokain som flug...
02/09/2026

𝗧𝗼 𝗻𝘆𝗲 𝗺𝗼𝗱𝗶𝗴𝗲 𝗴𝘂𝗶𝗱𝗲𝗿!

🌟 𝗢𝗦𝗞𝗔𝗥
Jeg fortæller om en opvækst, hvor jeg brugte computerspil, alkohol, hash og kokain som flugt fra et overgrebstraume. Misbruget førte mig ind i et kriminelt miljø, og der gik mange år, før jeg indså, at jeg havde det ad helvedes til. Først da jeg kom i behandling og begyndte at arbejde med de oplevelser, der lå bag misbruget, fandt jeg en ny retning i livet.

🌟 𝗘𝗔𝗥𝗟
Jeg fortæller om en opvækst på Barbados med en voldelig far, der havde stor betydning for, hvordan jeg senere har behandlet mig selv og andre. Jeg kunne reagere voldsomt, når jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Og jeg dulmede smerten med alkohol, kokain og he**in. Det kan blive en selvopfyldende profeti at fortælle sig selv, at man ikke duer til noget, og min redning blev, at nogen udefra så styrken i mig.

Book deres byvandring her:
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

Som barn skulle Rebekka tage Rorschachtesten. Men hun følte sig ikke hørt eller forstået. Tværtimod oplevede hun, at psy...
26/08/2026

Som barn skulle Rebekka tage Rorschachtesten. Men hun følte sig ikke hørt eller forstået.

Tværtimod oplevede hun, at psykiateren havde sin egen agenda: nemlig at bevise, at der var noget galt med hende.

Tag med på hendes byvandring på Vesterbro og hør hende fortælle om en opvækst med en psykisk syg mor og frygten for selv at blive det. Og om et system, der hele tiden forsøgte at stemple hende som skør eller dum, da hun havde allermest brug for hjælp.

Book turen med hende lige her ❤️
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

14/08/2026

For Kennet vækker Tivoli minder om en ubehagelig barndom 🎢 🎡

Han var kun 9 år, da turene i Tivoli betød, at han skulle hente fadøl til sin far og hans fulde venner på Søcaféen.

Hør hele hans historie, der også handler om, hvordan det, der gør ondt, kan blive indgangen til udvikling og varig forandring ♥️

Book en byvandring med ham her:
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

(Du finder også det direkte link i kommentarfeltet 👇)

04/08/2026

”Min livshistorie er fuld af tragikomiske situationer, som jeg ofte fortæller om med et smørret grin.

Jeg ved godt, at min humor er en måde at beskytte mig selv på. Når jeg kommer i kontakt med svære følelser på min byvandring, bruger jeg humoren til at kunne rumme det hele. På den måde er den en styrke, der har hjulpet mig igennem hårde tider.

Og så er den mit kendetegn som guide og formidler hos Gadens Stemmer” ❤️

Hvis du vil opleve Martins særlige blanding af rå ærlighed og sort humor, så book en byvandring med Gadens Stemmer her:
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

(Du finder også det direkte link i kommentarfeltet 👇)

Hvordan er det at leve på gaden om sommeren? ☀️ 🏙️🌳For Henning, der har levet mange år uden tag over hovedet, er der båd...
08/07/2026

Hvordan er det at leve på gaden om sommeren? ☀️ 🏙️🌳
For Henning, der har levet mange år uden tag over hovedet, er der både fordele og ulemper.

På sin byvandring viser han nogle af de steder, han har sovet, og fortæller om, hvad det kræver at overleve – og hvorfor hjemløshed ikke bare løses ved at give folk en lejlighed, men ved at hjælpe dem med at mærke sig selv igen.

Hele sommeren deler Henning og de andre guider personlige historier fra ukendte sider af samfundet og åbner for nye blikke på livet i København, Odense, Aalborg og vejle.

Kom med på en byvandring via link i kommentarfeltet ⭐

☀️ SOMMERFEST OG KÆRLIGHED ☀️Forleden samlede vi hele Gadens Stemmer til en dag fyldt med fællessang, grin og masser af ...
02/07/2026

☀️ SOMMERFEST OG KÆRLIGHED ☀️

Forleden samlede vi hele Gadens Stemmer til en dag fyldt med fællessang, grin og masser af sjove aktiviteter.

Vi nød skøn mad fra Mad Med Mere, lavet og serveret af vildt dygtige frijobbere, kolde drikke i solen og god musik, der satte den perfekte ramme om en rigtig dejlig dag sammen.

Det er dage som denne, der minder os om, hvor vigtigt fællesskabet er. For Gadens Stemmer handler ikke kun om meningsfuldt arbejde og stærke fortællinger. Det handler også om at være en del af noget. Om at grine sammen, heppe på hinanden og skabe minder, der holder sammen på os alle.

Tak til hver og en, der var med til at sprede kærlighed i luften ♥️

𝑱𝒖𝒍𝒊𝒆 𝒉𝒂𝒓 𝒏𝒖 𝒎𝒆𝒓𝒆 𝒇𝒓𝒊𝒉𝒆𝒅 𝒖𝒏𝒅𝒆𝒓 𝒗𝒊𝒏𝒈𝒆𝒓𝒏𝒆! ✈️Hver dag henter hun medicin på rusmiddelcenteret, men får snart metadon til e...
26/06/2026

𝑱𝒖𝒍𝒊𝒆 𝒉𝒂𝒓 𝒏𝒖 𝒎𝒆𝒓𝒆 𝒇𝒓𝒊𝒉𝒆𝒅 𝒖𝒏𝒅𝒆𝒓 𝒗𝒊𝒏𝒈𝒆𝒓𝒏𝒆! ✈️

Hver dag henter hun medicin på rusmiddelcenteret, men får snart metadon til en uge, så hun kan rejse til Amsterdam med venner 🏙️ 🌇

Arbejdet som guide hos Gadens Stemmer har være med til at give hende stabilitet, struktur og tro på egne evner. I dag har hun overskud og mod til at rejse og selv administrere sin metadon 💊

Når hun kommer hjem, kan du stadig møde hende på vores byvandringer. Hele sommeren kaster Julie og de andre guider lys over samfundets skyggesider og viser byen fra et brutalt og bevægende perspektiv.

Book via linket i kommentarfeltet ♥️

Adresse

Ingerslevsgade 44
Copenhagen
1705

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gadens Stemmer sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Gadens Stemmer:

Genveje

Del