Madland

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Madland Gentænk madsystemet! Madland er et madpolitisk samlingspunkt og fællesskab for os, der gentænker og forandrer madsystemerne samfundsansvarligt.

Vi spiser og arbejder for lokale resiliente madsystemer og global retfærdighed. Kom med og tag del! Madland er et madpolitisk og fællesskabende samlingspunkt for os, der vil en bæredygtig forandring af madsystemerne. Et samlingspunkt, hvor vi vil engagere, inspirere og begejstre til undren såvel som handling. Gennem møder, medier og viden vil Madland forbinde og ruste professionelle madfolk såvel som madborgere til at tage aktiv stilling til vores ansvar og indflydelse i den bæredygtige forandring. Sammen vil vi blive klogere på det uoverskuelige system, der ligger bag de råvarer og produkter, vi spiser til daglig, og sætte scenen for nye møder, samarbejder og værdifællesskaber blandt os, der tager gaflen i den anden hånd og arbejder og spiser for at bryde med madsystemet, som vi kender det i dag. Madland vil demokratisere vores madsystem. Det er nemlig åbenhed, viden og gode, kritiske spørgsmål, der giver den bedste mad på tallerkenen i dag - og skubber til en positiv forandring i morgen. Madland er stiftet i 2020 og er sat i verden som bidrag til den bæredygtige forandring af vores madsystemer.

Er du klar til at finde ro, fordybelse, vækkelse og helt nye perspektiver på madsystemet? Vores Madland Guide til madpol...
11/10/2026

Er du klar til at finde ro, fordybelse, vækkelse og helt nye perspektiver på madsystemet?

Vores Madland Guide til madpolitiske bøger vokser konstant, og vi har netop tilføjet endnu flere fantastiske titler, der udfordrer madsystemets status quo!

Uanset om du vil dykke ned i regenerativt jordbrug, magtkampe i politik eller mental sundhed gennem maden, så finder du inspirationen her.

Her er de 6 seneste tilføjelser, som ligger helt i toppen af listen lige nu:

~ Den mad vi spiser – Helene Forchhammer

~ The Third Plate – Dan Barber

~ Common Treasures – Land, Food and Farming – Amica Dall m.fl.

~ Smådriftsfordele – Marcus Feldthus & Oscar Haumann

~ Dødvande – Christian Fromberg, Anna Bjerre Johansen & Kolja Dahlin

~ Sindets spisekammer – Kamilla Rønnestad

Guiden bliver til i fællesskab. Har du en madpolitisk bog, som bare skal på listen? Så tip os endelig.

Find hele guiden med over 35 anbefalinger på Madland.dk eller via link i bio, bliv klogere, og husk at støtte lokal handel, også når du køber bøger.

Hjælp med at få sat stop for havbrug i strid med miljølovgivningen og stop for udvidelser og oprettelse af nye havbrug. ...
10/10/2026

Hjælp med at få sat stop for havbrug i strid med miljølovgivningen og stop for udvidelser og oprettelse af nye havbrug.

Støt borgerforslaget og skriv under via link i bio ✍🏽

Mvh Nina Munk Naylor, Red Bogø Hav, Jakob Ringgaard Clausen, Clausens Fiskehandel, Jeanette Stærk Larsen, Grønsund uden havbrug, Johan Møllegaard Flyvbjerg, Ingen Burfisk i Havet,Torben Kaas, Dansk Sportsfiskerforbund, Thrine Rimdal Nørgaard, Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn og Marie Sainabou Jeng, Madland.

INGEN BURFISK I HAVET
Johan Flyvbjerg
P. Clausens Fiskehandel
Danmarks Sportsfiskerforbund
Torben Kaas
Madland
Marie Sainabou Jeng

Foto: Clausens Fiskehandel + Grønsund uden havbrug

Et sjældent indblik i mellemrummet mellem kutter og køkken🐟Tag med på Madland Studietur til fiskerikajen torsdag 22. okt...
09/10/2026

Et sjældent indblik i mellemrummet mellem kutter og køkken🐟

Tag med på Madland Studietur til fiskerikajen torsdag 22. oktober kl. 10.00-12.00. Her kan du i Madland Madsystemskole få lov til at kigge ind bag kulisserne i Fiskerikajen og få syn for sagen, før fisken flyver over disken. 

Gennem rundvisning og oplæg om fangstmetoder, fisk i sæson og Fiskerikajens arbejde med bæredygtighed lærer du om, hvordan vi kan regenerere og respektere hav og fiskebestande, mens vi spiser af dem.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via Madland.dk. 

Ohøj og vel mødt på kajen!

Studieturen er støttet af The Global Salmon Farming Resistance.

Foto: Liv Kastrup for Madland

Hvordan organiserer du dig, så det ikke bliver for stort et arbejde at spise og handle mere lokalt, grønt og i sæson?🌾

...
07/10/2026

Hvordan organiserer du dig, så det ikke bliver for stort et arbejde at spise og handle mere lokalt, grønt og i sæson?🌾

Torsdag 8. oktober kl. 16.30-18.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke Aarhus kan du til Madland Madsystemskole 2: Fællesskabsdrevet madsystemforandring høre Andreas Felipe fra REKO Aarhus og Kristina Laut fra Bondelauget Djursland fortælle om deres konkrete arbejde med netop det. Efter oplæg faciliterer Madland en workshop om, hvordan du selv kan tage del i eller blive inspireret til at organisere dig, så flere får mulighed for at spise grønt og lokalt🌱

Forandring sker aldrig alene. Derfor samler vi de lokale handlingsfællesskaber til inspiration og læring om, hvordan de eksisterende fælleskaber understøttes og flere skabes.

Vel mødt i Aarhus!

Madland Madsystemskole er gratis ved tilmelding via Madland.dk.

Madland Madsystemskole er støttet af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Foto: Liv Kastrup for Madland


Yeah! Ida Maria fortsætter i Madland som studenterkollega! Siden april har vi haft den store fornøjelse af at have Ida M...
03/10/2026

Yeah! Ida Maria fortsætter i Madland som studenterkollega!

Siden april har vi haft den store fornøjelse af at have Ida Maria i praktik. Foruden hendes gode bidrag og kritiske perspektiver på arbejdet med omstilling af madsystemerne, har hun været central i at få Madland Program planlagt, kommunikeret og til at ske med godt værtskab lige fra Madland Festival, Madland Madsystemskole og Aarhus Festuge og til medieproduktion på tværs af vores guides, nyhedsbreve og sociale medier.

Vi er ellevilde over, at Ida Maria nu fortsætter hos os, mest af alt, fordi hun bare er en fantastisk kollega, der gør Madland til et bedre sted at gå på arbejde.

Som en ekstra krølle på halen, så fylder hun år i dag! Stort tillykke Ida Maria 🇩🇰🍎

Foto: Liv Kastrup for Madland

Oktober er her! Vi har fuldt program, og vi håber på at se dig🍂For allerførste gang afholder vi Madland Medlemsmøde! Her...
01/10/2026

Oktober er her! Vi har fuldt program, og vi håber på at se dig🍂

For allerførste gang afholder vi Madland Medlemsmøde! Her samler vi vores stærke netværk af medlemmer og kommende medlemmer til fælles orientering, gensidig læring på tværs og konkret handling. Denne gang med medlemsindblik i Natooras lokale og globale arbejde.
✖️5. oktober kl. 15.30-17.00

Lejre Kommune inviterer til dialogmøde om mulighederne for at bringe mere lokal mad ind i kommunens køkkener. Madland deler ud af erfaringer og inspiration, og Pernille Aavild Juhl , Ph.D.-studerende på Københavns Universitet, fortæller om sin forskning i lokale værdikæder. Lyt med og tag del i dialogen.
✖️7. oktober kl. 13.00-15.30

Madland Madsystemskole er i fuld gang! Find tid, sted og fokus for næste madsystemskole i Roskilde, Aarhus, Gislev og København i karussel her og læs mere på Madland.dk.

På Surhs Højskole modererer Marie Sainabou Jeng en talk med Franciska Rosenkilde og Katrine Klinken om husholdning, og hvordan arven efter Ingeborg Suhr manifesterer sig i Suhrs aktuelle samfundsansvar.
✖️21. oktober kl. 9.15-10.45

På FABRIKA – festival for fællesskabende iværksættere tager Madland del i samtaler og afholder Madland Talk og national samling i Ung Madalliance.
✖️29. og 30. oktober

Økologisk Ungdomsfællesspisning fortsætter og finder sted i forlængelse af Madland Madsystemskole og som en del af FABRIKA. Ses til bords!
✖️Aarhus: 8. oktober kl. 18.30-20.00
✖️København: 29. oktober kl. 18.30

Så meget godt i vente!

Foto: Liv Kastrup for Madland (1, 4, 5, 6, 7, 9), Natoora (2), Jonathan Rønn for Madlan (3,11), Surhs Højskole, arkiv ( 8 ), Liv Latricia Habel (10)

Oktober er her! Vi har fuldt program, og vi håber på at se dig🍂
For allerførste gang afholder vi Madland Medlemsmøde! He...
01/10/2026

Oktober er her! Vi har fuldt program, og vi håber på at se dig🍂

For allerførste gang afholder vi Madland Medlemsmøde! Her samler vi vores stærke netværk af medlemmer og kommende medlemmer til fælles orientering, gensidig læring på tværs og konkret handling. Denne gang med medlemsindblik i Natooras lokale og globale arbejde.
✖️5. oktober kl. 15.30-17.00

Lejre Kommune inviterer til dialogmøde om mulighederne for at bringe mere lokal mad ind i kommunens køkkener. Madland dele ud af erfaringer og inspiration og , Ph.D.-studerende på Københavns Universitet, fortæller om sin forskning i lokale værdikæder. Lyt med og tag del i dialogen.
✖️7. oktober kl. 13.00-15.30

Madland Madsystemskole er i fuld gang! Find tid, sted og fokus for næste madsystemskole i Roskilde, Aarhus, Gislev og København i karussel her og læs mere på Madland.dk.

På Surhs Højskole modererer Marie Sainabou Jeng en talk med Franciska Rosenkilde og Katrine Klinken om husholdning, og hvordan arven efter Ingeborg Suhr manifesterer sig i Suhrs aktuelle samfundsansvar
✖️21. oktober kl. 9.15-10.45

På Fabrika – festival for fællesskabende iværksættere tager Madland del i samtaler og afholder Madland Talk og national samling i Ung Madalliance. Vi glæder os!
✖️29. og 30. oktober

Økologisk Ungdomsfællesspisning fortsætter og finder sted i forlængelse af Madland Madsystemskole og som en del af FABRIKA. Ses til bords!
✖️Aarhus: 8. oktober kl. 18.30-20.00
✖️København: 29. oktober kl. 18.30

Så meget godt i vente!

Foto: Liv Kastrup for Madland (1, 3, 4-8), Natoora (2), Jonathan Rønn for Madlan (3,11), Surhs Højskole, arkiv (9), Liv Latricia Habel (10)

 

30/09/2026

Med grisefirparten vil regeringen skabe en ny generation af dansk griseproduktion, hvor dyrevelfærd, kvalitet og konkurrencekraft går hånd i hånd.

NYHED💥 Den generation er her allerede!

De fortjener anerkendelse for:

~ modet til at etablere landbrug, der ikke passer ind i den industrielle model

~ modet til at investere i nye modeller og løsninger, der gavner dyrevelfærd, lokalsamfund, natur, økologi og smag

~ modet til at bryde med de dominerende madsystemer

Frivilligt!

Inviter dem med til bords i ekspertgruppen, så de kan dele deres praksis og erfaring med at fremtidssikre dansk landbrug i en samfundsansvarlig skala.

Regeringen kunne starte med at ringe til:







Hvem skal ellers på ringelisten?

Foto: Madland fra Palleshavegaard

27/09/2026

Du kender måske betegnelsen stadsarkitekt, men har du hørt om stadsbonde?

Mød stadsbonde Karolina Sahle!

Hun tiltrådte som Göteborg Stads nye stadsbonde i foråret 2025 og arbejder med at

~ udvikle bynært landbrug
~ inspirere indbyggerne til at dyrke mad og
~ lede model-landbruget Angereds Gård, der fungerer som skolelandbrug for skoleelever og som forsyning til kommunens skolekøkkener.

Vi håber, at andre kommuner bliver inspireret af modellen i Göteborg. Kender du kommuner, der arbejder med noget lignende, så smid en kommentar.

Marie og Johanne fra Madland var i august på studietur hos Gøteborg Kommune sammen med Kristianssand Kommune og Day of Week for at lære om kommunens rolle i omstillingen til lokale madsystemer som en en del af det nordiske Interreg-projekt ‘Korte og cirkulære værdikæder for lokal mad’.

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er et EU-program, der yder økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til fælles skandinaviske projekter, som arbejder på tværs af landegrænser for at løse samfundsmæssige udfordringer.




week




Fællesskaber for Lokal Handel – tag del i næste Madland Madsystemskole på Fyn🫜Hvordan rykker vi tættere sammen om de lok...
22/09/2026

Fællesskaber for Lokal Handel – tag del i næste Madland Madsystemskole på Fyn🫜

Hvordan rykker vi tættere sammen om de lokale råvarer og skaber genveje fra den fynske jordbrugere, producenter til din og de professionelle køkkeners indkøbskurve? 

Tirsdag 29. september  kl. 16.30-18.30 hos Restaurant Klinten i Faaborg kan du blive klogere på Fyns lokale madhandel, og hvordan vi styrker den i fællesskab.

Hør Charlotte Frimann , daglig leder, Økobo | Bjørnø og Per Elkjær, restauratør i Restaurant Klinten fortælle om, hvordan de arbejder med lokale samarbejder på Fyn, og tag del i en workshop bagefter om lokal handel.

Efter madsystemskoler serverer Restaurant Klinten et varmt måltid af sæsonens grønt og gode sager🥕

Madsystemskolen er gratis ved tilmelding. Fællesspisningen kræver billet. Begge dele findes på Madland.dk. 

Vel mødt i Faaborg!

Madland Madsystemskole på Fyn sker i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune.

Foto: Liv Kastrup for Madland

 

Adresse

Halmtorvet 27
Copenhagen
1700

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Madland offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Madland:

Genveje

Del