05/01/2022
Kære alle gæster 🔥🔥🔥🔥
Vi beklager at måtte meddele at vi lukker restauranten i slutningen af denne måned. 29. Januar er vores sidste åbningsdag for at være helt præcis.
Det har været en sand fornøjelse at servere mad for så mange dejlige og søde mennesker og vi vil gerne sige en kæmpe TAK til alle som har været forbi restauranten en eller flere gange i løbet af de sidste 2 år. 🙏
Vi har oplevet en helt forrygende støtte som har været over al forventning. Specielt i disse tider hvor restaurationsbranchen mildest talt ikke har været sjov at være en del af, har vi alligevel med jeres hjælp, formået ikke bare at overleve men faktisk at drive en fornuftig forretning. Igen KÆMPE tak til jer! ❤️
Hvis skæbnen vil det kan det være vi ses på et andet sted og tidspunkt men indtil videre holder vi en pause.
Vi glæder os selvfølgelig til at se så mange af jer som muligt i løbet af Januar hvortil vi har lavet en helt frisk menu som også bliver den sidste af slagsen 🐔🐮🐟 Bord kan som altid bookes på www.restaurantsylt.dk
Til sidst lige en opfordring til alle der måtte have et gavekort liggende, om at komme ned forbi og bruge det inden det er for sent 🎁⏳
TAK FOR JER!