14/06/2026
Velkommen til nye følgere!
Nyma er mange ting. Vi er både økologisk dagligvarebutik, café, eget køkken, og mødested. Vi har et bredt udvalg af økologiske produkter til hverdagen og udvalgte specialvarer, og alle ugens dage tilbyder vi økologisk surdejsbrød og kager fra Berta bageri, baristakaffe fra Sydhavnskaffe, pusleplads til de mindste, strømstik til de arbejdende og aviser, god stemning og venlig vejledning til alle fra nær og fjern.
Nyma ligger i den lille, men voksende by Nye i Aarhus N. Mellem grønne snoede enge, moderne huse, fælleshuse og højt til himmels ligger vi på Ringen 7.
I maj i år fejrede vi 6 års fødselsdag og som billederne viser, startede vi i en lille pavillon med tilhørende containere. I dag befinder vi os i store moderne lokaler med masser af siddepladser inde som ude som torvet foran butikken. Her er højt til loftet, plads til fælles middage og arrangementer, og hyggelige kroge med siddepladser til samtaler, arbejde, læsning eller til bare at være for en stund.
Vi glæder os til at se jer!