17/03/2026
🌱 JOBMULIGHED: Er du derude? 🌱
Vi har stadig ikke fundet det heeelt rette match. Er det mon dig, eller en du kender?
Drømmer du om at teste livet ved Vestkysten? Måske længes du efter horisonterne efter en årrække i byen. Det kan også være du er (tilflytter)thybo eller bor i fornuftig køreafstand. Måske drømmer du bare om en sommer ved vandet. Uanset, hvad din baggrund er, så tag fat i os til en uforpligtende snak, hvis du kan se dig selv i et ambitiøst køkken med et godt fællesskab.
Vi søger kokke- og passionerede madmennesker til både fastansættelse og/eller sæson.
I vores køkken er passion og evner vigtigere end svendebrev. Vi søger masser af godt humør og lysten til at nørde råvarer fra lokale leverandører i Thy og på Mors.
På Stenbjerg Kro arbejder vi med kærlighed til det lokale og til sæsonens bedste råvarer. Vi er et lille, ambitiøst hold, hvor både faglighed, grin og gode ideer har en fast plads på menuen.
Køkkenet ledes af køkkenchef Thomas Trillingsgaard, som sørger for, at ideer og kreativitet drives frem i fællesskab. Her er får du ansvar og mulighed for udvikling. Du får kolleger, som sætter den faglige stolthed højt og samtidig forventer et rart arbejdsliv og et stærkt fællesskab.
Vi forstiller os, at du:
🌾 Har erfaring med a la carte og service
🍽️ Elsker at lave mad, der både smager og ser godt ud
🫐 Er kreativ og ikke er bange for at byde ind med ideer
❤ Kan lide at arbejde i et køkken, hvor vi tager arbejdet seriøst – men ikke os selv alt for højtideligt.
Vi tror på, at et godt arbejdsliv også betyder fritid. Derfor får du hos os mulighed for at kombinere arbejdet med alt det, Thy også har at byde på – om det er surf, naturvandringer eller ren ro og afslapning.
Der er desuden mulighed for at leje et værelse i vores medarbejderbolig.
👀Hvis du kan se dig selv som en del af vores hold, så kontakt køkkenchef Thomas Trillingsgaard:
[email protected] / 40927912
Vi vil gerne høre dig, der vil arbejde fuldtid – og dig, der søger deltid eller fleksjob.
Vi glæder os til at høre fra dig!