23/04/2026
🩷VI GÅR I LYSERØDT!! 🩷🚴♂️💨
🚴♂️ Glyngøre sender en hilsen til Jonas – Glyngøre i Giro-lyserødt
Kom og vær med til at pynte Glyngøre op og sende en hilsen til Jonas ❤️
I forbindelse med at Jonas Vingegaard stiller til start i Giro d’Italia den 8. maj, vil vi i Glyngøre sende en hilsen afsted til Jonas ved at pynte byen op – og denne gang har vi fået mulighed for at gøre det endnu større.
🌍 Hele Danmark kigger med
Warner Bros. Discovery, som dækker Giro d’Italia på HBO Max, Kanal 5 og Eurosport 1, har nemlig fået øje på Glyngøre og den måde, vi fejrer Jonas på. Derfor kommer de til byen med både oppyntning og filmhold, så vores hilsen kan nå langt ud over bygrænsen – til både Jonas og resten af verden.
🙌 Alle er inviteret
Vi er rigtig stolte over henvendelsen og inviterer alle – både beboere, virksomheder og besøgende – med og uden cykler til at være med, når vi sammen gør byen lyserød og sender en stærk fælles hilsen afsted.
🎀 Hent oppyntning
Allerede den 28. april kan du hente gratis oppyntningskit i Kassehuset ved havnen (kl. 15–18).
Kittet indeholder bl.a. banner, flag og stickers, så du nemt kan være med til at pynte op hjemme eller ved din virksomhed.
Vi håber, at hele byen vil være med til at pynte op den 29. april, så Glyngøre står flot og klar.
🎥 Kom på havnen den 30. april
Den 30. april kl. 16 mødes vi på havnen, hvor der filmes, og vi sammen sender vores hilsen til Jonas. Der vil være flag og pynt (først til mølle), mulighed for at pynte cykler – og både Warner Bros. Discoverys tv-hold og Mandsholdet kigger forbi.
🚲 Jo flere – jo bedre
Jo flere vi er, jo stærkere en hilsen kan vi sende 💗
Tag familie, naboer og gerne din cykel med – og vær med til at gøre Glyngøre lyserød!
👉 Læs mere om baggrunden for henvendelsen fra Warner Bros. Discovery og se hele programmet her: https://glyngoereby.dk/glyngoerehilsen-til-jonas-giroen-2026/
🙏 Vi håber at se jer alle!
Hilsen
Sallingsund Fodbold Club, Borger- og Erhvervsforeningen og Glyngøre Idrætsforening