Café Ingeborg

Café Ingeborg Vi er Café Ingeborg - en beskæftigelses-social-hybrid baseret på §103, som er en del af Ringsted Kommune.

Vi har siden 2011 arbejdet for at sikre meningsfuld beskæftigelse for mennesker med særlige kompetencer ved at løse reelle opgaver i Ringsted Kommune

Fra opstart til pension - tak, Yvonne 💚I dag siger vi farvel og på gensyn til Yvonne, som går på pension efter mere end ...
30/09/2026

Fra opstart til pension - tak, Yvonne 💚

I dag siger vi farvel og på gensyn til Yvonne, som går på pension efter mere end 15 år hos os - helt fra opstarten af Café Ingeborg.

Gennem mere end 15 år har Yvonne sat sit præg på hverdagen i Café Ingeborg. Som Yvonne selv fortæller: "Jeg har altid været glad for mit arbejde - og særligt opvasken har været noget helt særligt for mig." Med godt humør, engagement og en fast hånd har hun gennem årene sørget for, at tingene kørte, som de skulle.

I sidste uge markerede vi den kommende pensionisttilværelse med en hyggelig brunch, hvor vi havde lejlighed til at fejre Yvonne og takke hende for hendes mangeårige indsats og store betydning for fællesskabet.

Nu venter et nyt kapitel med mere tid til børnebørnene, gode gåture og alt det, som pensionistlivet bringer. Én ting er dog sikkert. Som Yvonne selv siger: "Jeg skal i hvert fald ikke sove længe. Jeg er jo vant til at stå tidligt op." 💪

Tak for dig, Yvonne, og stort tillykke med pensionen! Vi ønsker dig alt det bedste fremover.

Café Ingeborg skal repræsentere Danmark ved fransk pendant til Bocuse d'Or 👩‍🍳🇩🇰Danmark får for første gang nogensinde e...
30/09/2026

Café Ingeborg skal repræsentere Danmark ved fransk pendant til Bocuse d'Or 👩‍🍳🇩🇰

Danmark får for første gang nogensinde et hold med ved den internationale kokkekonkurrence L'assiette Gourm'Hand i Frankrig, og det hold er kokkene Janne Nielsen og Jonas Lindhardt fra Café Ingeborg. I oktober rejser de til Frankrig for at dyste mod hold fra blandt andet Belgien, Frankrig, Italien og Schweiz.

L'assiette Gourm'Hand betegnes ofte som en pendant til den prestigefyldte Bocuse d'Or og har til formål at fremhæve mennesker med psykiske eller udviklingsmæssige handicap, der arbejder inden for restaurations- og cateringbranchen.

Forberedelserne er i fuld gang, og i mandags kiggede både TV2 Øst og P4 Sjælland forbi Café Ingeborg for at følge de to kokke, mens de finpudsede deres konkurrenceretter.

🎥 Se indslaget fra TV2 Øst her:
https://www.tv2east.dk/ringsted/jonas-og-janne-gor-sig-klar-til-saerlig-kokkekonkurrence-88af9

Vi er utrolig stolte af Janne, Jonas og hele Café Ingeborgs køkken, som hver dag viser, hvad fællesskab, talent og engagement kan føre til.

Kom så, Danmark. Kom så, Janne og Jonas! 🇩🇰

To helt særlige kokke er i gang med at træne op til en international kokkekonkurrence.

🍂 Få billetter tilbage til vores efterårsrevy 🍂Torsdag den 1. oktober klokken 12-16 inviterer vi til årets efterårsrevy ...
24/09/2026

🍂 Få billetter tilbage til vores efterårsrevy 🍂

Torsdag den 1. oktober klokken 12-16 inviterer vi til årets efterårsrevy i Café Ingeborg.

Vi får besøg af den folkekære Jan Schou, og køkkenet har sammensat en skøn efterårsmenu, som sætter rammen for en festlig og hyggelig oplevelse:

- Kryddersild med pisket creme fraiche, rå/syltede løg og kok og gejl
- Ølbraiseret spoleben med pommes rissolé, ølsauce og bagt græskar
- Gammeldags æblekage med skum og kærlighed

Prisen for de billetter, vi har tilbage, er 200 kroner og de kan købes i Café Ingeborg. Billetterne sælges efter først til mølle-princippet, så skynd dig forbi os, hvis du vil sikre dig en plads 🍁

16/09/2026

🎾💚 Tak for en helt særlig dag 💚🎾

Efter flere ugers glædelig forventning blev dagen endelig til virkelighed. I fredags afholdt vi “Power Padel for Alle” i samarbejde med Herstedøster Sidevej og Dansk Padel Forbund. Vi samlede omkring 80 entusiastiske mennesker til en dag, vi sent vil glemme.

Vi havde sat os for at vise, at padel er for alle - uanset niveau, forudsætninger eller erfaring. Og efter fredagens brag er vi kun blevet endnu mere overbeviste om, at padelbanen er en god ramme for at skabe glæde, fællesskab, nye relationer og følelsen af at være en del af noget.

En kæmpe TAK til alle jer, der var med til at gøre dagen helt særlig. Tak for jeres engagement, jeres gode humør og jeres lyst til at være en del af fællesskabet på og omkring banen. Særlig tak til Padelshoppen for sponsering af drikkedunke til vores muleposer samt Christina Hamann, Maria Garcia Rasmussen, Jens Ringgård og Mie Skov, som deltog i vores showkamp.

Og måske vigtigst af alt: Det her er kun begyndelsen. Vi håber på meget mere padel, meget mere fællesskab og endnu flere dage, hvor vi sammen kan vise, at padel virkelig er for alle.

🎥 I videoen herunder kan I få en lille bid af dagen. Måske lidt af stemningen fra dagen smitter af gennem skærmen? 👇

🎾 Nu er der ikke længe til!På fredag den 11. september samles vi til vores store padel-arrangement Power Padel for Alle,...
09/09/2026

🎾 Nu er der ikke længe til!

På fredag den 11. september samles vi til vores store padel-arrangement Power Padel for Alle, hvor fællesskab, bevægelse og gode oplevelser er i fokus.

Vi er stolte af nu at kunne offentliggøre deltagerne i vores afsluttende showkamp:
⭐️ Maria Garcia Rasmussen
⭐️ Jens Ringgård
⭐️ Mie Skov
⭐️ Christina Hamann

Vi glæder os til at tilbringe en skøn dag sammen i padelens og fællesskabets tegn 💚🎾

Der er stadig åbent for tilmelding. Læs mere i opslaget nedenfor 👇

💚 PADEL ER FOR ALLE

Café Ingeborg, Herstedøster Sidevej og Dansk Padel Forbund inviterer den 11. september til stort padel-arrangement, der hylder fællesskabet og viser, at padel er for alle.

Vi ønsker at åbne døren til sporten og det stærke fællesskab, der følger med, for mennesker med fysiske og psykiske udfordringer.

Uanset om du aldrig har stået med et bat i hånden, eller du allerede kender sporten, er du velkommen. Dagen byder på padel, samarbejdsøvelser, en showkamp med surprise-gæster og masser af gode oplevelser.

Her handler det ikke om at være bedst. Her handler det om at være med, have det sjovt og mærke fællesskabet.

Program:
• Kl. 10.00-10.30: Velkomst og opvarmning med Café Ingeborgs idrætsinstruktører
• Kl. 10.30-11.30: Padel på banerne
• Kl. 11.30-12.15: Frokost
• Kl. 12.15-13.00: Padel på banerne
• Kl. 13.00-14.00: Showkamp med surprise-gæster

Arrangementet afholdes i PadelPadel CPH - CUPRA ARENA. Læs mere om tilmelding og øvrige praktiske oplysninger på invitationen.

Café Ingeborg på Ringsted Natten 2026 🚚🎶Igen i år er vi med, når byen fyldes med liv, musik og mennesker, og du kan møde...
01/09/2026

Café Ingeborg på Ringsted Natten 2026 🚚🎶

Igen i år er vi med, når byen fyldes med liv, musik og mennesker, og du kan møde os flere steder rundt omkring i byen.

Foran Skema står vi klar med vores foodtruck, hvor vi serverer sandwich med pulled pork eller mozzarella som vegetarisk alternativ til 95 kroner. Vi hjælper ligeledes Skema med servering af fadøl, præcis som vi plejer - så der er god anledning til at slå et s**t forbi.

Foran Rådhuset kan du være med til vores pausegymnastik kl. 17.30 og 19.30. Vores idrætsinstruktører har sammensat et godt program, så der bliver rig mulighed for at få strukket kroppen godt igennem og få et lille pusterum midt i byens travlhed.

Kl. 18.30 kan du opleve Café Ingeborgs Kor foran Rådhuset mod Torvet. Det bliver første gang, koret synger for et publikum, og vi glæder os til at dele den oplevelse med byen.

Vi håber, du har lyst til at kigge forbi, få noget godt at spise, synge med, bevæge dig lidt eller bare nyde stemningen sammen med os. Vi ses til Ringsted Natten!

27/08/2026

🇫🇷👨‍🍳Kulinarisk kokke-konkurrence

Café Ingeborg er blevet inviteret til at deltage i en kokke-konkurrence i Frankrig lørdag den 10. oktober 2026, hvor de skal kæmpe mod otte andre lande.

Vi har lavet et par introvideoer til konkurrencen med vores to deltagere, Jonas og Janne. Se med her 🎬

Vi sender dem afsted med et stærkt hold, som nu skal i gang med at træne til konkurrencen. Vi hepper på dem og håber de får en fantastisk oplevelse 🎉🥖🇫🇷

🍰 Når passion for bagning bliver til ny læringHos Café Ingeborg afholder vi løbende konditorkurser, hvor særlige medarbe...
25/08/2026

🍰 Når passion for bagning bliver til ny læring

Hos Café Ingeborg afholder vi løbende konditorkurser, hvor særlige medarbejdere i mindre hold får mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for konditorfaget.

På kurset arbejder vi med alt fra bageteknikker og kagefremstilling til kreativ dekoration og pyntning. Kurset undervises af vores uddannede konditor, som vejleder gennem de forskellige processer og deler ud af sin faglige viden.

Kurset giver både læring, fællesskab og masser af gode oplevelser, når kreativitet og håndværk går hånd i hånd 💚

20/08/2026

Den 11. september inviterer Café Ingeborg og Herstedøster Sidevej til et padelarrangement for at vise, at padel er for alle.

Café Ingeborg tilbyder meningsfuld beskæftigelse til mennesker med særlige kompetencer.

Således vil den sociale hybrid i Ringsted gerne være med til at åbne døren for det stærke fællesskab, der følger med sporten, for mennesker med fysiske og psykiske udfordringer.

Alle er velkomne i PadelPadel CPH - Cupra Arena - den 11. september, uanset om man kender padel godt, eller om man aldrig har stået med et padelbat i hånden tidligere.

Deltagere får en mulepose med en frokost/drikke. Publikum er velkomne uden tilmelding.

Program:
Kl. 10.00-10.30: Velkomst og opvarmning med Café Ingeborgs idrætsinstruktører

Kl. 10.30-11.30: Padel på banerne

Kl. 11.30-12.15: Frokost

Kl. 12.15-13.00: Padel på banerne

Kl. 13.00-14.00: Showkamp med surprise-gæster

Tilmeld dig arrangementet den 11. september på [email protected]

🎾 Har du padelbat til overs?Den 11. september afholder Café Ingeborg og Herstedøster Sidevej, i samarbejde med Dansk Pad...
19/08/2026

🎾 Har du padelbat til overs?

Den 11. september afholder Café Ingeborg og Herstedøster Sidevej, i samarbejde med Dansk Padel Forbund, et stort padel-arrangement, Power Padel for Alle, hvor vi sætter fokus på fællesskab, bevægelse og at padel er for alle.

I den forbindelse søger vi brugte padelbat, som kan få nyt liv hos spillerne. Så hvis du har et eller flere padelbat, du ikke længere bruger, modtager vi dem meget gerne. Vi kommer gerne og henter dem.

📩 Kontakt os på: [email protected]

TAK 🙏

Adresse

Eksercerpladsen 1
Ringsted
4100

Telefon

+4557627777

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Café Ingeborg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type